Er grovstrik rigtig strik?
Af Fernando Santos
Du har set kommentarerne: en forumtråd her, et YouTube-svar der. “Det er ikke rigtig strikning.” “Det er bare en trend for Instagram-pigerne.” Jeg har endda set folk rynke på næsen ad grovstrikkede tæpper, som om en større maske på en eller anden måde gør dem “mindre værd.” En læser skrev til mig om netop det, så her er mit ærlige svar. Lad mig advare dig: det her har jeg stærke følelser omkring.
Ja. Det er de samme to masker.
Ret og vrang er ret og vrang, uanset om du strikker på 3mm-pinde eller pinde på størrelse med kosteskafter. En grovstrikket cardigan bliver slået op, strikket, formet med udtagninger og indtagninger og derefter syet sammen og gjort færdig, præcis som ethvert andet stykke tøj. Pindene er større, og ulden er tykkere. Det er hele forskellen. Ingen siger, at et vægmaleri ikke er “rigtigt maleri”, fordi penslen er stor.
Kritikken, sagt højt
Lad mig først være fair over for den anden side, for der er et gran af sandhed, der er værd at nævne: grovstrik er hurtigere og mere tilgivende. Færre, større masker betyder, at en tabt maske er let at få øje på og rette, en hel cardigan kan blive færdig på en weekend, og en begynder kan lave noget, der kan bruges, i første forsøg. For en, der har brugt tre måneder på en fintstrikket Fair Isle, kan det føles, som om det gør indsatsen billigere. Jeg forstår følelsen. Men “hurtig at lære” og “en trend, der tager sig godt ud på billeder” er ikke det samme som “ikke rigtig”, og et grovstrikket tæppe, som nogen har planlagt, lavet og elsker, er ikke “mindre” end noget som helst.
Hvem jeg mener, strikning egentlig tilhører
Enhver, der sætter sig ned, planlægger det og fortaber sig i et nøgle garn, med pinde eller bare med fingrene, er min helt. Punktum. For se, hvad du faktisk gør. Du laver ikke kun noget, der ikke fandtes før, og som er helt dit eget; du mediterer. Du løser et stille, arkitektonisk puslespil og forvandler en flad idé i dit hoved til en tredimensionel ting, du kan have på. Det er ikke et mindre håndværk. Det er et vidunderligt håndværk.
Enhver, der fortaber sig i et nøgle garn, med pinde eller bare med fingrene, er min helt.
Har det sine egne færdigheder? Ja, og erfaring hjælper enormt.
Jeg vil ikke lade, som om der ikke er noget at lære. At arbejde med uspundet uldtop er en disciplin for sig. Den har næsten ingen snoning, så den glider og splitter, hvis du er hårdhændet, og du udvikler en fornemmelse for den. At holde en jævn strikkefasthed på tværs af kæmpe masker er sværere, end det ser ud. Du hæfter enderne med en filtenål, fordi ulden er alt for tyk til at komme i en nål. Du har brug for det grundlæggende, og hvis du kommer med mange års strikning i bagagen, ligger verden åben for dig.
Men alle skal starte et sted, og alles historie med garn er forskellig. Nogle finder deres sjæl i hækling, nogle i strikning, nogle i begge dele. Der er så mange måder at gøre det på, og hver eneste er gyldig: kontinental og engelsk, portugisisk, Fair Isle, brioche, hulmønster, snoninger, den grove Cowichan-tradition, og det er før, du når til strikkering, armstrikning eller fingerstrikning. Ingen af dem er den “korrekte”. Hver er simpelthen det, der talte til den person, og den måde, de valgte at lære på.
Min egen historie
Jeg startede som traditionel strikker. Jeg har dårligt syn, så fin, tynd strikning skulle aldrig blive min verden; 9 til 12mm var altid mit sweet spot. Så så jeg grovstrik, og helt ærligt, jeg var fuldstændig blæst bagover. Dagen efter var jeg over hele internettet for at lære, studere og forstå, hvordan det fungerede. Og alle de år med almindelig strikning (cardigans, sweatre, halstørklæder, sokker og flere hundesweatre til venner og familie, end jeg nogensinde kan tælle) hjalp mig enormt. Det grundlæggende følger direkte med. Processen er den samme. Jeg elsker stadig at strikke på den traditionelle måde, men jeg ville aldrig kalde en hundesweater “fin strikkekunst”, bare fordi jeg lavede den på 9mm-pinde. Samme hænder, samme masker, samme glæde.
Og glæden ved grovstrik? Undskyld, men den er uovertruffen.
Et færdigt grovstrikket stykke ligner en æske regnbuer, der er eksploderet på den bedst tænkelige måde, og det står jeg gerne fast på til den bitre ende. Du kan være enig med mig eller ej; sådan er aftalen, og den er fair.
Hvor jeg lander
Verden ville være et venligere sted, hvis flere af os passede os selv og lod folk have det lidt sjovt, uanset om de strikker med tynde pinde eller én på størrelse med et kosteskaft. Rigtig strikning afgøres ikke af pindestørrelsen. Den afgøres af, at du satte dig ned, strikkede maskerne og lavede noget, du er stolt af. Grovstrik tæller, hver eneste gang.
Læs videre
Den virkelige grund til, at alle pludselig er besat af grovstrik
Magien ved den store strikkefasthed forklaret: hvorfor det strikkes så hurtigt op og føles helt anderledes end fin uld.
Læs den næste →
