Fnuller grovstrik? Det ærlige svar — og hvordan du stopper det
Af Fernando Santos
Et rimeligt, lidt frækt spørgsmål. Svaret, helt enkelt: hvor forarbejdningen reelt ændrer, hvordan din cardigan holder, og hvor den ikke gør.
Jeg vil hellere fortælle dig sandheden og se dig elske din cardigan i årevis end love for meget og se dig blive skuffet.
Ja, grovstrik kan fnulre. Det vil jeg ikke lade som om, den ikke kan.
Der bliver snakket meget på nettet om kæmpestore, skybløde cardigans, der fnuller, fnugger eller filter, og meget af det er rimeligt. Så jeg siger det hellere lige ud i stedet for at snige mig udenom: luftig uld kan fnulre, især hvor den gnider. Under armene, hvor en taskerem sidder, alle steder med gentagen friktion. Enhver, der lover dig en kæmpe grovstrikket cardigan, der forbliver fejlfri for evigt, sælger dig noget, jeg ikke kan.
Hvorfor det sker
Kæmpe cardigans strikkes af uspundet uldtop, uld der er luftig og knap nok snoet. Den løshed er præcis det, der giver dem deres bløde, skulpturelle, næsten skyagtige look. Men fordi fibrene ikke er stramt spundet og låst sammen som almindeligt sokkegarn, kan friktion løfte og filtre de løse fibre. Den lille filtrede klump er en fnulder. Det er ikke en fejl; det er prisen for den store, bløde struktur.
Den luftighed, du faldt for, og tendensen til at fnulre er to sider af samme fiber.
Det gør jeg ved det
Jeg laver ikke selv ulden; jeg køber den færdigfarvet i store, uspundne ruller (newzealandsk fiber, farvet og forarbejdet i Storbritannien). Det, der sker bagefter, er det, der betyder noget, og jeg gør hver en del af det i hånden, før et eneste gram når frem til dig:
- Jeg glatter hver længde to gange og deler den derefter på langs.
- Jeg kæmmer den igennem i hånden for at rette fibrene ud, to gange, så de alle ligger lige og parallelt.
- Jeg fugter den, så fibrene sætter sig og holder sammen.
- Så ruller jeg den i jævne bundter, klar til at strikke direkte fra.
Det er den udretning, alt besværet handler om. Når fibrene ligger lige i stedet for på kryds og tværs, er der langt færre løse ender, som friktionen kan fange, så den fnuller mindre, strikker glattere og holder formen bedre end uldtop direkte fra hylden. Jeg vil ikke påstå, at det gør ulden uforgængelig, men det får den til at opføre sig pænt.
Og der er en grund til, at vores ensfarvede nuancer er Corriedale
Til kit i én farve bruger jeg Corriedale, ikke fin merino. Den er en anelse mindre blød i hånden, men dens længere fibre hænger langt bedre sammen i uspundet form, så den modstår fnuller bedre end en blød merino-uldtop ville. (Vores flerfarvede paletter bruger en merinoblanding for den glidende farveovergang, mens du strikker. Den er blødere og fortjener lidt ekstra forkælelse.) Det er et bevidst valg: den uld, der fnuller mindst, er den, jeg oftest griber efter.
Sådan holder du din pæn
Behandl den som det statement-stykke, den er, ikke som en træningshættetrøje, så belønner den dig:
- En blid tur med en uldkam fjerner eventuelle fnuller; de går nemt af.
- Håndvask koldt, uden at gnide eller vride; pres vandet ud, og tør den liggende.
- Opbevar den foldet, ikke på bøjle, så dens egen vægt ikke trækker den ud af form.
Gør du det, forbliver den smuk længe. Forsømmer du en hvilken som helst kæmpe grovstrikket cardigan, gør den ikke. Det gælder for hver eneste på jorden, også mine. Der er en mere udførlig gennemgang i vores plejeguide, når du har brug for den.
Så, er det det værd?
En Gigante-cardigan er en håndforberedt, bevidst luftig og virkelig speciel ting, der belønner lidt omsorg. Derfor forbereder jeg hver rulle i hånden, og derfor vil jeg hellere fortælle dig sandheden end sælge dig et eventyr.
Læs videre
Splitning af uspundet uld til grovstrik: det gode, det dårlige og fnuggene
Se hele håndforberedelsen: delt, glattet og kæmmet to gange, derefter bundtet.
Læs den næste →
