Kære Gigante: Hvorfor ikke matche de billigere Etsy-cardigans?
Af Fernando Santos
“Kære Gigante, jeg har set grovstrikkede cardigans på Etsy til £185 og uld til £1.40. Hvorfor underbyder du dem ikke bare?”
Det ville jeg gerne, og jeg kommer til mine egne tal til sidst. Men det mere nyttige svar er, hvordan du læser de annoncer, for prisen på siden er sjældent den pris, du betaler. Tre ting, du skal tjekke, før du køber, uanset hvor du køber.
1. Hvilken vægt gælder prisen for?
Du ser det på Etsy: super bulky uld, £1.40. Ved siden af £26 for 500 gram ligner det et kup. De £1.40 er prisen for den mindste pose, der tilbydes, nogle få gram, og det lille + bagefter betyder “og op”. Vælg en vægt, du faktisk kan strikke med, og se tallet ændre sig. Jeg prøvede en af de annoncer i eftermiddags: £1.40 på siden, £42.57 inklusive porto, da jeg havde valgt en rigtig mængde, og £14 af det var porto. Det er samme psykologi som køb to, få én gratis, når to enkelte ville have kostet dig mindre.
En cardigan kræver omkring 2,8 kilo. Skru rullemenuen op til det, før du sammenligner nogen.
2. Hvor bliver den sendt fra?
Hvis den kommer uden for Storbritannien og koster mere end £135, er den pris, du betaler Etsy, ikke hele prisen. Fragtfirmaet sender dig regningen for afgifterne ved grænsen: told, moms og et ekspeditionsgebyr, før pakken kommer videre. På en cardigan til £185 er det £50 til £80. Pakken er ikke langsom. Den venter på, at du betaler. Under £135 lægges momsen til ved kassen, og du ser den, før du køber.
3. Hvad gør portoen ved den?
Portoen er dér, hvor en lav pris tjener sine penge hjem. Læs linjen “inkl. porto”, ikke overskriften, og tjek, om der er en grænse for gratis levering, og hvad den er. To butikker kan vise samme pris for et nøgle uld og være £14 fra hinanden, når det ligger i dine hænder.
Så hvorfor matcher jeg dem ikke?
Fordi regnestykket ikke gør. En medium er 2,8 kilo uld, £150 til min egen butikspris. Den tager omkring otte timer at strikke, aftener og weekender i mit tilfælde, og med den britiske leveløn er det £102. Etsys andel, en æske og porto bringer den op på omkring £280. Sælger jeg den til £185, taber jeg £95 på hver eneste. Og ja, jeg køber uldet billigere, end jeg sælger det. Regn det samme stykke igennem med min engrosrabat, og jeg ville stadig betale for at arbejde.
Der, hvor de cardigans bliver lavet, koster en times strikning en tredjedel af, hvad den gør i Worthing, eller mindre. Strikkerne er lige så dygtige som mig og fortjener hver en øre. Jeg kan bare ikke strikke her for det.
Det, jeg kan gøre, har jeg gjort. Priserne er nede på £235 for en ensfarvet cardigan og £269 for merinoblandingerne, og længere rækker regnestykket ikke. Levering i Storbritannien er gratis over £30, og det holder jeg fast i, så længe jeg kan. I udlandet betaler du porto og intet skjult: ordrer til USA sendes med told betalt, og Canada, Californien og New Zealand har alle fået deres pakker inden for en uge. EU er sat på pause, indtil jeg kan sende dertil uden at tabe penge eller give dig regningen.
Andre britiske butikker kan sagtens slå mig på pris. Godt. Læs det med småt, uanset hvor du køber.
Billigt bliver dyrt
Min mor har et ordsprog for det hele: billigt bliver dyrt. Det er ikke altid sandt. Det er sandt ofte nok til, at de tre tjek ovenfor er et minut af din tid værd.
Hvis den billigere stadig vinder, så fair nok, og jeg håber, den er dejlig. Jeg ville bare have, at du havde det rigtige tal, før du køber den.
Læs videre
Kære Gigante: Hvorfor ikke lave grovstrikkede tæpper?
Et sengetæppe svarer til tre til fire cardigans i strikning, og hvad en håndlavet pris egentlig rummer.
Læs den næste →
