Sådan strikker du en grovstrikket cardigan i seks trin
Af Fernando Santos
En så stor cardigan ser enkel ud: én kæmpe maske, blød uld, færdig på en weekend. Og selve masken er virkelig enkel. Men jeg vil ikke lade, som om det er ingenting: i den størrelse kan man se hver eneste maske, og den måde stykket er bygget op på, er det, der får den til at falde som et rigtigt stykke tøj og ikke som et hobbyprojekt. Får du de to ting rigtigt, bliver resultatet noget særligt. Alle trinene står herunder, i almindelige ord.
Jeg vil være ærlig fra starten: det her er et par hyggelige aftners arbejde, ikke et par minutters. Ingen af trinene er svære at følge, men et par af dem belønner ægte omhu, og jeg fortæller dig præcis hvilke, for det er dér, en god cardigan bliver vundet eller tabt.
Vil du hellere se med? Hele processen er her i seks korte klip; følg med, og de skrevne trin står lige nedenunder.
1. Find det, du skal bruge
Du skal ikke bruge meget, og der er intet pillearbejde på listen:
- Grov uld. Vores cardigans er lavet af tyk, blød uspundet Corriedale-uldtop, den slags, der føles dejlig bare ved at ligge i dit skød. (Corriedale er sin egen uld, ikke merino; begge er skønne, men de er forskellige fibre.)
- Store pinde eller dine egne to hænder. De fleste bruger store træpinde, 25 mm. Har du ikke lyst til at bøvle med pinde, kan du fingerstrikke den; ulden er tyk nok til at lægge i løkker over hænderne. Begge dele fungerer smukt.
- En opskrift. Det er den, der fortæller dig præcis, hvor mange masker du skal slå op til din størrelse, og hvor du skal forme senere. Prøv ikke at gætte dig til det. En god opskrift regner det ud for dig, så du bare kan nyde at lave den.
Det er virkelig alt: ingen maskemarkører, ingen pindetællere, ingen specielle dimser.
2. Slå op
At slå op betyder bare at få den første række løkker op på pinden (eller hånden). Din opskrift giver dig det præcise antal til din størrelse; tæl så mange løkker op, og du er klar. Det tager et par forsøg at finde rytmen, og så falder det på plads. Vores kits har videostøtte, du kan strikke med på, så du kan se denne del ske og efterligne den i dit eget tempo i stedet for at gruble over skrevne instruktioner.
3. Strik kroppen i én enkel maske
Nu kommer det, der overrasker folk mest. En Gigante-cardigan er ikke en stak separate dele. Kroppen er ét fladt stykke, og du strikker det i den samme ene maske hele vejen igennem. Det er almindelig glatstrik: glat på forsiden, knudret på bagsiden, ingen rib, ingen specielle kanter, intet at holde styr på.
Én maske, hele vejen. Kan du gentage én behagelig bevægelse, kan du strikke denne cardigan.
Du skal ikke lære et dusin teknikker. Du lærer én og falder så til ro i den, og det er netop derfor, rækkerne vokser så hurtigt, og aftnerne glider så behageligt af sted.
4. Form ærmegab og hals
"Formning" lyder teknisk, men det betyder bare, at et stykke gøres lidt smallere på det rigtige sted, så ærmegabene buer ind, og halsudskæringen åbner sig. Din opskrift fortæller dig præcis hvornår og hvor: strik videre som normalt, og på de rækker, den peger på, strikker du et par masker sammen for at trække kanten ind. Du behøver ikke at forstå geometrien; gør bare, hvad linjen foran dig siger, så kommer formen af sig selv.
5. Fold og saml (der er ingen skuldersømme)
Det er her, det for alvor betaler sig at forstå konstruktionen. En Gigante-cardigan har ingen skuldersømme, der skal sys. Kroppen er ét fladt stykke formet som et stort U, og forstykkerne foldes simpelthen over, så de danner skuldrene og bunden af plagget. Derefter samler du siderne med et stykke af den samme uld, og ærmerne samles op direkte fra ærmegabets kant og strikkes videre (det kommer jeg ind på i strik grove ballonærmer). At vide, hvordan stykket foldes, og hvor al den vægt gerne vil sidde, er præcis det, der gør en færdig cardigan fra “fin” til en, du er stolt af at gå med.
6. Hæft enderne
Hvert sted, du begyndte eller sluttede et stykke uld, efterlader en løs ende. At gemme dem væk kaldes at hæfte ender, og der er én vigtig ting at vide: med så tyk uld bruger du en filtenål, aldrig en almindelig synål eller stoppenål. Den uspundne uldtop er alt for grov til at komme gennem et normalt nåleøje; en filtenål stikker og filter simpelthen enden tilbage i stoffet, så den bliver siddende. Et minut eller to pr. ende, så er du færdig.
Og det er det. Find det frem, slå op, strik dine stykker, form hvor opskriften siger, sy sammen, hæft ender. Seks trin og en cardigan, der er helt din egen.
Du står ikke alene med det
Hvert Gigante-kit og hver opskrift fører dig gennem disse trin i rækkefølge, med tallene regnet ud til din valgte størrelse, så du aldrig står og gætter. Og hvis du hellere vil se det end læse det, følger der en strik-med-video med Starter Kit, som du kan følge undervejs og sætte på pause, når du har brug for det. Vælg den, der føles mest som dig:
Tag det roligt, og nyd rytmen. Grov uld tilgiver de små ting, men vær ærlig over for dig selv, når det gælder ensartethed, for i den her skala ser ujævne masker rodede ud, ikke kunstfærdige. Hold strikkefastheden jævn, få en fornemmelse for, hvordan stykket tager form, og du ender med noget, der ser lige så gennemtænkt ud, som det er håndlavet. Og lav så noget Gigante.
Læs videre
Den virkelige grund til, at alle pludselig er besat af grovstrik
Overdimensionerede masker, skyblød uld og en langsommere rytme, der føles som ro.
Læs den næste →
